Påsætning af kunstige vipper - step by step

Påsætning af kunstige vipper - step by step

by Pernille Hansen

Guide: Sådan sætter du kunstige øjenvipper på 

At påsætte falske vipper, særligt hvis det er første gang, kan virke som en uoverskuelig opgave. Dette vil vi gerne lave om på. Derfor får du her vores step-by-step guide til påsætning af falske øjenvipper, samt alle vores bedste tips og tricks. 

 

Forberedelse er nøglen til succes

At have de rette værktøjer klar ved hånden er nøglen til succes, når det kommer til påsætning af vipper. Selvom det havde været fantastisk at kunne nøjes med en lim og et sæt kunstige vipper, så anbefaler vi, at du har et par ekstra værktøjer tæt ved. Personligt er nedenstående essentials, når vi hos DUFF påsætter vipper, men hvis du har meget erfaring, kan du måske klare dig med mindre.

Følgende har du brug for, når du skal påsætte falske øjenvipper:

  • Vippebukker
  • Eyelash applicator eller alternativt en almindelig pincet
  • Lille saks
  • Din yndlings mascara
  • Et sæt kunstige øjenvipper
  • Vippelim

Når du har ovenstående fundet frem, så er du klar til at sætte dine kunstige øjenvipper på. 

 

Step-by-step: Sådan sætter du kunstige øjenvipper på

Step 1: Buk dine øjenvipper let med en vippebukker. 

Step 2: Påfør et tyndt lag mascara. Her er det vigtigt, at mascaraen også påføres tæt ved roden af dine vipper, og derved skaber en let liner.

Step 3: Fjern vipperne fra æsken og blødgør båndet. Dette du gør ved at give det et lille wiggle som i vores video-guide, eller du kan vikle vippen rundt om din finger med båndet ind mod fingeren. 

Step 5: Mål vipperne og trim dem med saksen, så længden på båndet passer til dit øje. Sørg for at klippe i den ende, der skal vende væk fra øjenkrogen.

Step 6: Påfør et tyndt lag vippelim i din foretrukne farve. Personligt foretrækker vi sort. 

Step 7: Lad limen tørre let i 20-30 sekunder.

Step 8: Sæt den falske øjenvippe på ved hjælp af en eyelash applicator eller pincet. Start med at sætte midten fast og derefter enderne.

Step 9: Gentag step 5 til 8 med det andet øje. 

Step 10: Dit vippelook er nu klar!

Har du aldrig sat øjenvipper på før, kan det virke som en stor mundfuld, men har du prøvet det et par gange og følger vores step-by-step, så lærer du det på ingen tid! 

 

Aftagning og pleje af falske vipper

Benytter du øjenvippe lim fra DUFFBeauty vil denne hjælpe til, at de falske øjenvipper slipper let, så hverken dine naturlige eller falske øjenvipper bliver skadet. Følg nedenstående step-by-step for aftagning af dine falske øjenvipper.

Sådan fjerner du let dine kunstige øjenvipper:

  1. Træk blidt i den falske øjenvippe i enden modsat øjenkrogen og ryk den let frem og tilbage indtil vippen giver slip. Du skal ikke hive og trække hårdt, men brug stille og rolige bevægelser. 
  2. Brug dine fingre eller en pincet til forsigtigt at nulre limen af vippebåndet. 
  3. Opbevar de falske øjenvipper i deres oprindelige æske for at bibeholde deres form

 

Vi anbefaler, at du renser dine falske øjenvipper efter 2-3 ganges brug. Sidder der mange limrester, er det dog altid en fordel at fjerne disse, så det ikke forstyrre ved næste påsætning. 

 

Vores bedste tips og tricks til påsætning af vipper

Tips og tricks kan man sjældent få for mange af. Så selvom du sikkert kommer rigtig godt i mål med vores step-by-step guide, får du her lidt ekstra tips, som måske kan hjælpe dig til at opnå et endnu bedre resultat.

Sådan trimmer du bedst øjenvipperne

At trimme dine kunstige øjenvipper skal ikke blot sikrer, at du får det flotteste slutresulatet. Når vipperne har den optimale længde, vil de også give dig det mest behagelig fit, så dine øjne ikke generes. Her bruger vi ofte vores lillefingerregel. Dette betyder, at fra øjenkrogen til den kunstige vipper begynder, skal der være en lillefingerbredde. Sætter du dine kunstige øjenvipper på for tæt ved øjenkrogen kan det generer dit øje. 

Ikke alles øjne har samme størrelse, og dette er helt normalt. Dog er det derfor vigtigt, at du måler på begge øjne, og ikke blot klipper de kunstige øjenvipper i samme længde uden at have målt efter.

Påfør eyeliner inden du påsætter de kunstige vipper

Påfør gerne en eyeliner langs vippekanten på dine øverste vipper inden påsætning af de kunstige vipper. Særligt kombineret med en sort vippelim er det en let måde at skjule, hvis vipper ikke påsættes helt tæt ved dine naturlige vipper. Her kan vi også anbefale produktet Perfect Lash Adhesive liner. Det er et 2-i-1 produkt, der både fungerer som vippe lim og eyeliner. Den bedste hjælp til påsætning af falske vipper. 

Påfør kun mascara på dine naturlige vipper

For det bedste slutresultat, bør du kun påføre mascara på dine naturlige vipper. Dette gøres inden påsætning af de falske øjenvipper. Tilføjer du mascara til de falske vipper, kan de nemt komme til at se misformede ud. Du får således det mest naturlige look uden mascara på de kunstige vipper.

 

Sådan finder du de helt rigtige falske øjenvipper til dine behov

Når du skal købe et par falske øjenvipper, kan det måske føles en smule uoverskueligt, for udvalget er stort og muligheder mange. Først og fremmest skal du tage stilling til, om du ønsker buketter eller almindelige vipper, hvor øjenvippen rækker til hele dit øje. Buketter kan give et mere naturligt look, men kræver en større mængde teknisk snilde ved påsætning. I de fleste tilfælde anbefaler vi altid at benytte almindelige vipper. Udvalget er stort og varianterne mange, så uanset hvilket udtryk du ønsker til dine vipper, kan du helt sikkert finde et par. 

Hvis du tager et kig på vores sortimenter af vipper vil du hurtigt opdage, at de kunstige vipper kommer i mange forskellige former og længder. Her skal du blot tage udgangspunkt i, hvilket slutresultat du ønsker og vælge den model, som matcher dette bedst muligt. 

Har du aldrig købt et sæt kunstige vipper før, kan vi klart anbefale vores starter kit. Dette indeholder vippelim, eyelash applicator og et af vores bedst sælgende og mest naturlige 3D vippesæt, Au Natural. 

Vi håber, at vores guide gør det lidt lettere for dig i fremtiden, når de kunstige vipper skal sættes på.

$1 Days
$2 Hours
$3 Minutes
$4 Seconds